Clean Carpet A/S - Tryghed er standard

Clean Carpet A/S er en danskejet virksomhed, som producerer og importerer en lang række måtteprodukter.
Fra det 2000 m2 store hovedkvarter i Holstebro sælger virksomheden alle typer måtter til både erhvervsmarkedet og til private i de nordiske lande.
Smudsmåtter, designmåtter, trinriste, skrabemåtter og kokosmåtter med frit valg mellem specialmål og faste mål.

Aftagerne er blandt andet de store byggemarkedskæder – og til at holde styr på økonomi og lager har Clean Carpet valgt Uniconta.

Søren Christiansen, direktør og ejer:
”En grundlæggende udfordring er at identificere vores varer på tværs af flere forskellige varesprog,” forklarer Søren Christiansen, der er direktør og ejer i Clean Carpet.

”Når vi bestiller eller producerer varer eksternt, har producenten givet varen et navn.
På vores eget lager og i vores kollektioner giver vi den et navn. Og i de store byggemarkedskæder, som er vores største kunder, hedder den samme vare noget helt tredje.
Det betyder, at vores økonomisystem skal kunne håndtere tre forskellige varesprog på bestillinger, følgesedler, pakkelister, fakturaer og meget mere.”
Historisk har virksomheden løst den opgave med særlig brancheløsning for tekstilindustrien, som har fungeret godt, men med tiden blev den udfordret af nye krav i markedet.
To gange i løbet af de senere år har Clean Carpet overvejet at introducere nye økonomisystemer, men begge gange er processen strandet, fordi det ikke gav økonomisk mening.

”Systemerne kunne løse opgaven, men vi skulle betale for alt for meget, vi ikke havde brug for.
Og så var der stadig behov for tilpasninger eller udvidelser for at matche nogle af de specifikke krav i vores branche.

Det gav os ikke det, vi ledte efter – nemlig en tidssvarende alternativ, der som standard indeholdt det, vi allerede kunne med vores brancheløsning.
Det skete først i 2021,” fortæller Søren Christiansen.

”Vi havde haft Uniconta på radaren helt fra starten, men ventet på, at de kunne levere en standardiseret løsning, der matchede os.
For 3 år siden var de parat, og så trykkede vi på knappen.
Det har vi ikke fortrudt. Vi har tacklet udfordringen med varesprog, men vi har også fået et økonomisystem, der som standard leverer alt det, vi behøver i dagligdagen.
Vel at mærke til en overkommelig pris,” understreger Søren Christiansen, der også ser datasikkerhed som et vigtigt valgkriterie.

forhal cleancarpet uniconta

Sikkerhed som standard:
”Vi samarbejder med nogle meget store kæder, hvor den sikkerhed er afgørende.
Her ville jeg ikke være tryg ved, at vi med vores ret begrænsede it-organisation skulle være ansvarlig for at håndtere det selv, ” siger han.

”Også her er det en fordel at operere med en standardiseret og outsourcet løsning.
Vi har ikke en server, der kan blive hacket – og vi er ikke afhængige af at have integreret en hel masse applikationer, der kan gå ned.
Vores data ligger på Unicontas server i skyen, så de har ansvaret for sikkerheden.
Det er jeg sikker på, at de håndterer bedre end vi selv ville kunne.

Samtidig giver Uniconta mulighed for at arbejde offline i en periode.
Det betyder, at du kan arbejde videre på vigtige opgaver, selv om nettet fx er nede i en periode.”

Den eneste undtagelse:
Den eneste ekstra applikation hos Clean Carpet er et forecast-modul, som deres it-partner Concept Data i Herning har udviklet.
App’en henter data fra Uniconta og giver et meget overskueligt billede af den nuværende og fremtidige lagersituation.
”Det hjalp os blandt andet under corona-tiden, hvor vi stort set ikke havde problemer med at levere til vores kunder.
Ganske enkelt, fordi vi havde overblik til at fremrykke vores ordrer og styre vores lagerkapacitet i forhold til den turbulente situation ude i verden.”



cc logo

Læs mere om Clean Carpet

Implementering i små doser:
To gange før havde Clean Carpet været på vej til at implementere nye økonomisystemer, men stoppet processen.
Går man så ikke lidt skeptisk til sagen, når det er tredje gang?

”Nu er det jo lidt forskelligt, hvor langt vi nåede med de andre, men med Uniconta besluttede vi at gøre det så enkelt som muligt ved at blande os uden om.
Vores erfarne revisor havde styr på alle stamdata, og Concept Data havde styr på Uniconta.
Sammen lavede de nogle test på begrænsede udsnit af vores data, og da det så fornuftigt ud, gik de hele vejen,” forklarer Søren Christiansen.

”Derefter kunne vi andre stort set bare gå i gang med at bruge det i praksis – og heldigvis er Uniconta ret intuitivt, så det var nemt at gå til.
Det er i øvrigt endnu en fordel ved så vidt muligt at arbejde med et standardsystem.
Det er meget nemmere at sætte nye mennesker ind i systemet, når du ikke har en masse specialudviklede funktioner til at forvirre begreberne.”