Lehnsgaard Oliemølle - Uniconta Økonomistyring for feinschmeckere

Lehnsgaard Bornholms Oliemølle:
For få år siden var olivenolie det eneste, der duede, når hjemmets svar på Jamie Oliver fandt stegepanden frem. Men i dag står koldpresset rapsolie højt på hitlisten både i hjemmet og hos de professionelle kokke. Ikke mindst takket være Lehnsgaard Bornholms Oliemølle, der siden 2003 har fremstillet rapsolie og sennep i høj kvalitet baseret på lokale råvarer fra solskinsøen.

”Det går rigtig godt,” fortæller Henrik Kai Hansen, der er partner og ansvarlig for salget til både detailhandelen og det professionelle ”food-service”-marked, der er kantiner, storkøkkener, cateringfirmaer med flere. ”Derfor havde vi også brug for at udskifte vores aldrende C5 økonomisystem med Uniconta, der harmonerer bedre med de krav, vi stiller i forretningen i dag.”

Tilgang til systemet – uanset hvor du er:
Rapsolie og den eksklusive rapskimolie står for 90% af virksomhedens omsætning, mens sennep og saucer står for de sidste 10%.

I dag sælges der kun til Danmark, men ambitionen er at levere rapsolie internationalt.
Sikkerhed og let adgang:
Henrik Kai Hansen havde to afgørende krav.
Øget sikkerhed var det ene.
Tilgang til systemet – uanset hvor du er – var det andet.

”For eksempel var backup i vores gamle system baseret på, at vi lige huskede få det gjort.
Men det skete jævnligt, at der lige gik lidt længere tid end godt var.
Og da de fleste af vores kunder jo befinder sig uden for Bornholm, er det vigtigt også at kunne arbejde direkte i Uniconta, når vi ikke er på kontoret.”
Henrik Kai Hansen
 
Henrik Kai Hansen

Valget fladt på Uniconta:
På den baggrund gav det god mening at se sig om efter et cloud-baseret system.
Fordelen ved at ligge i skyen er jo blandt andet, at hverken tyveri, ildebrand eller vandskader kan ødelægge værdifulde data.
Og samtidig kan du uden problemer logge på fra alle lokationer, der har en internetforbindelse.
I samråd med it-leverandøren Concept Data på Bornholm faldt valget på Uniconta.


Lagerstyring bliver afgørende:
Lige nu er det mest de grundlæggende funktioner, der er i brug.
Blandt andet er Henrik glad for de forskellige rapporteringsværktøjer, der gør det nemt at arbejde med tallene og lave præsentationer.
Certifikatet for fødevaresikkerhed:
Inden længe kommer Unicontas lagerstyringsmodul imidlertid også i spil, fortæller han.
”Vi planlægger at blive IFS-certificereret.
Certifikatet er en standard for fødevaresikkerhed, som giver adgang til at handle med en lang række europæiske supermarkedskæder
– og et af kravene er en komplet lagerstyring af alle produkter og ingredienser.
Her bliver Unicontas lagermodul et afgørende værktøj.”

Hurtig implementering:
I alt har Lehnsgaard Bornholms Oliemølle brugt 30-40 timer på at implementere Uniconta.
”Det har været en relativt smertefri overgang – også selv om ikke alle medarbejdere var lige begejstrede ved tanken om at skifte system,” smiler Henrik Kai Hansen.
”Men Uniconta er faktisk ret nemt at gå til, så bekymringen gik hurtigt over.”

Læs mere om Lehnsgaard Bornholms Oliemølle