nShift fragthåndtering til Uniconta:
Få samlet alle dine fragtformer ét sted med nShift og dette Plug-in Modul:
For at kunne tilbyde flere fragtformer med forskellige fragtfirmaer kræver det typisk integration fra din Uniconta til hvert enkelt fragtfirmas system.
Dette kan man slippe for ved at bruge nShift-platformen, som indeholder verdens største transportørbibliotek.
Integration til nShift:
For at få glæde af nShift kræver det, at din Uniconta kan kommunikere med nShift.
Med Concept Data nShift Modul bliver dette supernemt.
nShift i Uniconta startes via brugermenuen under ”Salgsordrer”.
Herefter kan du oprette en forsendelse baseret på kunde- eller leveringsoplysninger fra Uniconta.
Plugin’et opretter automatisk forsendelsen på din nShift-server og sørger for, at du modtager en label, der er tilpasset din labelprinter eller almindelige printer.
Relevante oplysninger om forsendelsen gemmes i et forsendelseskartotek i Uniconta – herunder Track & Trace-numre, pakkenumre og anvendte services.
Hvis fragtfirmaet understøtter det, kan nShift også gemme en backup-kopi af pakkelabel i PNG- eller PDF-format, som vedhæftes den pågældende ordre under ”Vedhæftet Fil (Dokument)” under Salgsordrer.
Bemærk: Programmet understøtter kun forsendelser inden for Danmark – ikke udenlandske eller toldpligtige forsendelser.
Understøttelse af pakkeshops og pakkebokse:
nShift Uniconta-integration understøtter valg af pakkeshop og pakkeboks.
Når en pakkeshop vælges, bliver Leveringsnavn og Leveringsadresse automatisk udfyldt med oplysninger om den valgte pakkeshop.
Hvad er nShift-platformen?
nShift-softwaren forbinder dit lager med dine kunder.
Programmet effektiviserer dine leveringsprocesser og gør det enklere, hurtigere og billigere at sende pakker og paller til dine kunder.
nShift-platformen dækker alle stadier i fragt- og leveringsprocessen og tilbyder en integreret, bæredygtig og komplet leveringsløsning.
Du får adgang til verdens største transportørbibliotek, og platformen håndterer flere hundrede millioner forsendelser om året.
nShift-grænseflade:
Løsningen virker ikke med nShift on-premises.
Grænsefladen skal være nShift Shipment Server (Integreret API).
Bemærk: Consignor A/S har skiftet navn til nShift A/S.