Nuuk Oil - Grønlands svar på schweizerkniven - Kundecase:
Digitalisering i Arktis – ét skridt ad gangen:
Med hovedkvarter i Nuuk leverer de to virksomheder Masik og Nuuk Oil enhver form for service eller ydelse, der inkluderer store entreprenørmaskiner, transport via skib, dykkeropgaver eller levering af energi til brændstof og opvarmning.
Tilsammen omsætter de cirka 30 medarbejdere for over 60 mio. kr. om året – en forretning, der nu bliver administreret gennem et nyt økonomisystem fra Uniconta.
Ét skridt ad gangen:
Det nye økonomisystem er blot begyndelsen.
Målet er at automatisere rutiner og processer, dér hvor det giver mening, fortæller direktør i Masik, Mike Høegh.
“Økonomi og administration er første skridt, men vi valgte Uniconta, fordi det ikke bare er et økonomisystem.
– det er et ERP-system, der på længere sigt kan bruges til andre aktiviteter som drift, rapportering og produktion,” forklarer han.
“Det giver også mulighed for senere at bruge Uniconta til fx projektstyring, indkøb, lager, kundeopfølgning og meget mere.
Men vi tager det ét skridt ad gangen.
Vores dygtige medarbejdere er kernen i forretningen, og ikke alle arbejdsområder giver mening at digitalisere endnu.
Vores folk skal fx ikke slås med at lære et timeregistreringssystem på en smartphone, men vi kan designe de timesedler, de udfylder i hånden, så de nemt kan scannes ind,” siger Mike Høegh.
I første omgang er indsatsen rettet mod områder med mange manuelle operationer – især for at undgå dobbeltindtastning.
Næste skridt bliver at integrere Uniconta med fx salgssystemerne på Nuuk Oils tankstation og et nyt system til styring af graddage, som sikrer levering af fyringsolie, før kunderne løber tør.
Ejere med grønlandske rødder:

Ejere af Masik og Nuuk Oil er ægteparret Mike og Bodil Høegh.
Grundig udskilningsproces:
Bag valget af Uniconta ligger en grundig udskilningsproces, hvor tre systemer blev nøje vurderet og sammenlignet ud fra en lang række kriterier.
Et af de vigtigste var, at systemet skulle være tilgængeligt via internettet, være udbredt blandt andre virksomheder og nemt at lære.
Det tidligere system var C5, der – ligesom Uniconta – er udviklet af Erik Damgaard.
Strukturen er langt hen ad vejen den samme, hvilket letter overgangen for brugerne.
Ud over brugervenligheden var evnen til at integrere med andre systemer også vigtig, forklarer direktør i Nuuk Oil, Bodil Høegh.
Support gør forskellen:
Andre væsentlige kriterier var effektiv support og en udbredelse, der gør det nemt at rekruttere medarbejdere med erfaring.
Også her kunne Masik og Nuuk Oil sætte et stort flueben ud for Uniconta.
“Vi valgte at indlede et samarbejde med Concept Data fra Danmark, som har været professionelle og engagerede hele vejen igennem.
De tilbyder support 24/7 – selv med tidsforskellen.
I forbindelse med implementeringen kom de til Nuuk i fem dage, hvor de også tilbød uddannelse til både vores og andre virksomheders medarbejdere, fortæller Bodil Høegh.
Af lokalpatriotiske grunde ville vi gerne have valgt en grønlandsk leverandør, og ekspertisen var der også.
Men desværre var prisen uforholdsmæssigt høj, så det blev i dette tilfælde en dansk løsning.

Om virksomhederne:
Masik blev grundlagt som et dykkerfirma af erhvervsdykker og akademiingeniør Mike Høegh, der stadig står i spidsen for virksomheden.
Det begyndte som et fritidsfirma under hans studier og blev først et fuldtidsprojekt i 2013.
Indtil da var han bl.a. teknisk direktør og anlægschef i Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavne), som driver 13 lufthavne og 46 helikopterpladser.
I 2015 stiftede han sammen med sin hustru, Bodil Høegh, forsyningsvirksomheden Nuuk Oil, hvor hun er direktør.
Siden er det gået stærkt – de to virksomheder deler nu med fordel ressourcer, administration og det nye økonomisystem fra Uniconta.
Nuuk Oils tankstation rummer også en lystbådehavn og vandrerhjemmet Tuukkaq Apartments.
“Det handler om at udnytte de administrative ressourcer mere effektivt,” forklarer Mads Nordlund, der er ansat til at hjælpe med den løbende omstillingsproces.