For Cassøe kommer kunderne altid først -  Kundecase:

Cassøe forhandler et bredt sortiment af innovative produkter til bad og køkken.
Brandet er kendt for sin høje kvalitet og løbende produktudvikling
– men en individuel og fleksibel kundeservice vægtes mindst lige så højt.

For at leve op til den ambition stilles der også krav til virksomhedens systemer: 
de skal være lige så fleksible og tilpasningsdygtige.
Derfor faldt valget på Uniconta, da Cassøe skulle udskifte deres økonomisystem.

"Det er stadig ret nyt," fortæller Gitte Uldahl, administrativ leder.
"Vi har haft en kraftig vækst de seneste 3-4 år og var ved at vokse ud af vores C5-løsning.
Blandt andet begyndte nogle kunder at efterspørge EDI-fakturaer og andre digitale løsninger, som systemet ikke kunne understøtte.

Vi var nødt til at komme videre med digitaliseringen, og vores IT-partner, Concept Data, pegede på Uniconta som det bedste match til os.
Det viste sig at være rigtig god rådgivning."


Kunderne kommer først:

Cassøes showroom, kontor og lagerfaciliteter ligger i Herning, hvorfra virksomhedens medarbejdere servicerer og rådgiver kunder i hele Skandinavien.
Undervejs er den tidligere familieejede virksomhed blevet opkøbt af den svenske koncern Svedbergs Group, men ledelsen og navnet er uændret.

Det nye økonomisystem gør det lettere at udnytte fordelene ved at være en del af en større koncern.
Men det vigtigste er og bliver stadig hensynet til kunderne, understreger Gitte Uldahl:

"For eksempel har vi med Uniconta fået et ordresystem, hvor vi hurtigt kan tilpasse eller rette en ordre på næsten alle parametre.
Ønsker kunden at ændre antal, leveringsdato eller noget helt tredje, er det virkelig nemt.

Kunderne får en bedre og mere smidig service i det daglige – og vi kan levere langt bedre ordrehåndtering uden at bruge flere ressourcer.
Det er især vigtigt i lyset af den kundetilgang, vi har oplevet de seneste år."


Digitalisering giver værdi i hverdagen:

Digitaliseringen skaber også værdi i den daglige drift. Uniconta indeholder alle de vitale økonomiske data, der er nødvendige til drift og planlægning.
Adgangen til dataene er sat op i faste statistikker, som automatisk genereres i systemet.

Ledelsen – herunder Gitte Uldahl – bruger desuden de særlige dashboards i Uniconta, hvor nøgletal løbende opdateres automatisk og kan tilpasses til de områder, man selv definerer.

"Det er en stor hjælp i sig selv – men næsten endnu vigtigere er det, at man kan hente data direkte ud i Excel, arbejde videre med dem, dele dem med kolleger og så lægge dem tilbage i Uniconta igen.
Den integration er guld værd."


Mere digitalisering på vej:

Cassøe er kommet godt i gang med Uniconta – men de er langt fra færdige med at udforske mulighederne.
Et af de næste tiltag er indscanning af ordrer i PDF-format.

"Vi modtager mange ordrer som PDF, og det er ret ressourcekrævende at håndtere manuelt.
Planen er at etablere en proces, hvor PDF’erne scannes, og data automatisk føres ind i Uniconta.

Det vil effektivisere vores ordrehåndtering markant. Målet er at scanne mellem 60 og 80 % af ordrerne.
Det er en proces, som et af vores søsterselskaber i England allerede har haft stor succes med," fortæller Gitte Uldahl.

Andre kommende projekter tæller også indscanning af leverandørfakturaer, automatisk betaling og automatisering af momsprocessen.


Forberedelse betaler sig:

"Vi er glade – selvom vi kun lige er begyndt at kradse i overfladen af, hvad Uniconta kan.
Implementeringen foregik uden nævneværdige forstyrrelser i vores hverdag, men vi havde også investeret en del tid i forberedelserne.

Jeg var selv dybt involveret, og Concept Data tog stort ansvar for, at vores kunder ikke blev berørt af systemskiftet," siger hun.

"Vi satte os sammen flere måneder i forvejen og tilpassede de mest vitale funktioner.
Den dag, vi gik live, havde vi forberedt os på at sidde længe og rette fejl.

Men faktisk kunne vi gå roligt hjem allerede klokken 17."

Læs mere om Cassøe