BEAS - Automatisering af daglige rutiner -  Kundecase:

Selvbetjening frigør personale og gør det nemt for kunderne:

Når selvbetjening kombineres med effektive betalingsløsninger, bliver det både nemmere for kunderne og mere effektivt for virksomheden.
Det ved BEAS alt om. De leverer forsyningsstandere, billetautomater og adgangskontrolsystemer til lystbådehavne, campingpladser og turistattraktioner.

Alle enheder er forbundet via en portal, hvor kunden nemt kan administrere de enkelte installationer – og for eksempel fakturere brugerne.
BEAS ved, hvad der gør det nemt for slutbrugerne, og netop derfor har de valgt Uniconta som økonomisystem.


Tilpasning af ordresystemet:

BEAS’ kunder administrerer selv deres enheder via den portal, som virksomheden stiller til rådighed. Et boligselskab kan eksempelvis få overblik over sine vaskeautomater på tværs af ejendomme, følge forbruget og sammenligne data.

Det kræver naturligvis styr på hver enkelt enhed.
Derfor har BEAS fået lavet en tilpasning, så Uniconta allerede ved ordreoprettelsen tildeler automaten eller standeren et unikt system-ID og maskinnummer.
Denne identifikation følger enheden gennem hele produktionsprocessen, hvilket betyder, at BEAS kan levere produktet klar til drift.

Kunden skal altså ikke bruge tid eller ressourcer på integration – enheden er klar til brug ved modtagelsen.

"Den tilpasning skaber værdi for både os og kunderne. I vores systemer og produktion kan vi se, hvilket set-up produktet skal fungere i – og vi kan forberede det helt ned til den endelige lokation. Tidligere foregik oprettelsen af den unikke identifikation i et andet program med alt det besvær og de risici for fejl, som manuel koordinering indebærer. I dag er processen integreret i Uniconta,” forklarer Monica Mose.


Koordinerede varenumre:

En anden vigtig tilpasning har været koordineringen af leverandørernes varenumre med BEAS’ egne.
Det er løst ved at oprette et ekstra felt på varekortet i Uniconta.

Resultatet?
Det er nu hurtigere at bogføre købsfakturaer, og det er nemt at se, hvornår en vare er købt – og til hvilken pris.
Det skaber en langt mere smidig og effektiv arbejdsgang for medarbejdere i bogholderiet og økonomiafdelingen, og det giver færre spørgsmål i en travl hverdag.



K
lar fra dag ét:

"Vores implementeringsstrategi har været at tage én ting ad gangen, så vi bevarer kontrol og overblik.
Vi skal fungere fra dag ét – og derfor har det været vigtigt at kunne tage så meget som muligt med os fra C5, så vores historik er intakt.
Nu er vi godt i gang med de basale funktioner i Uniconta, og næste skridt bliver at tage tilbudsmodulet i brug – og lidt senere sætte CRM-modulet i spil.
Det er i hvert fald allerede købt," siger Monica med et smil.

Læs mere om Beas