Inter Company - samhandel mellem flere selskaber i  Uniconta:

Inter Company:

Med Inter Company-modulet får man en løsning til samhandel mellem flere Uniconta-selskaber.
Det betyder, at man som virksomhed får markant færre manuelle arbejdsopgaver mellem de enkelte regnskaber og dermed minimerer risikoen for fejlindtastninger.

I praksis slipper man for mange rutineopgaver, da systemet kører fuldautomatisk.


Hvordan fungerer Inter Company?

Har man to eller flere regnskaber i Uniconta, hvor der foregår samhandel på ordre- og indkøbssiden, kan man med vores Inter Company-modul overføre data mellem regnskaberne – specifikt ordrer og indkøb.
Systemet er fuldt elektronisk, og når det først er sat op, skal man i princippet ikke gøre noget manuelt.
Det hele kører automatisk i baggrunden.


Eksempel:

Regnskab A fungerer som hovedselskab og håndterer lagerbeholdningen.
Selskab B sælger en vare via ordremodulet i deres Uniconta – enten manuelt eller via webshop.
Når ordren registreres, oprettes automatisk et indkøb i selskab B.
Herefter genereres en tilsvarende salgsordre i selskab A.
Når ordren ekspederes og faktureres fra selskab A til selskab B, bliver indkøbet i selskab B automatisk opdateret.
Bagefter kan selskab B sende en faktura til kunden.


Webshop-integration:

Benytter man en af vores webshops til forskellige lande, vil lagerbeholdningen fra hovedselskabet altid blive vist – uanset webshop eller land.


Krav:

For at kunne anvende Inter Company kræves følgende:

  • Uniconta Basis

  • Udvidede moduler: Ordre og Indkøb